Mads Valentin Hjort, en af Danmarks bedste kokke
"Gennem længere tid havde jeg manglet en synlig tand, hvilket kunne ses hver gang jeg smilede. Og det gør jeg ret tit, da jeg er en glad dreng. Bent Rønn ville gerne hjælpe mig, og jeg er i dag så glad for at have fået en ny tand, så jeg igen kan smile uden at skænke den manglende tand en tanke. Det gik hurtigt og professionelt.
Inden da havde en operation bekymret mig meget, men med nye bedøvelsesmidler, omsorgsfuld og helt igennem professionel og super venlig behandling, ja så var mine bekymringer helt unødvendige. Efterforløbet gik uden problemer, så jeg er meget positivt overrasket og kan kun varmt anbefale Bent og dermed Horsens Implantatcenter."
Kirsten Jakobsen
"Jeg kan vist godt sige jeg har været igennem en stor "mundfuld" i din klinik. Jeg kom til dig med protese både i over og undermund, det var ikke lykken. Efter diverse undersøgelser og snakke sprang jeg ud i at få indopereret implantater. Det var et langstrakt forløb og jeg var da noget nervøs for operationen, men set i bakspejlet var det ikke slemt, ej heller bagefter, og overraskende meget minimalt med smerter.
Da den "store dag" kom hvor tænderne skulle påsættes implantaterne, passede de bare, ikke en eneste gang har jeg fået rette noget til. Jeg giver dig de bedste anbefalinger til alle jeg kender, det er super flot arbejde.
Jeg har ikke en dag fortrudt mit valg. Omskrevet vurdering, er jeg gået fra Lada til Rolls Royce. Med min løse protese kunne jeg f.eks. ikke spise, bide og tygge uden gener, alt jeg skulle indtage skulle skæres ud, tygge i en frisk gulerod, el indtage en go' bøf var et problem. I dag tænker jeg aldrig på, det ikke er mine egne tænder, jeg kan tygge og bide i alt, tænderne bliver hvor de er og intet vipper.
Jeg vil ønske for alle med protese at de kunne have muligheden for at ændre det til implantater, det giver bare så meget større livskvalitet."
Kirsten Lange, Horsens
"Efter en årrække hvor jeg grundet tandlægeskræk ikke havde været den bedste til at komme til tandlæge, fik jeg pludselig voldsomme smerter og fik ved et tilfælde tid hos Rønn. Jeg var meget nervøs og påvirket af mine stærke smerter.
Da jeg kom ind på klinikken, blev jeg mødt at smil og venlighed i receptionen, og da det blev min tur, fornemmede jeg hurtigt at både klinikassistenter og tandlægerne var utrolig professionelle, og de vidste lige hvordan, de skulle takle en som mig.
Alt foregik stille og roligt og i mit tempo, og trods mine smerter, forløb behandlingen stort set smertefri, og vi lagde sammen en plan efterfølgende, så jeg kunne få lavet det forsømte, hvilket var en hel del.
Jeg har til dags dato fået lavet rodbehandlinger, lavet huller, fået foretaget tandrensninger, fået lavet kroner og broer, fået trukket en tand ud, fået fjernet visdomstænder og jeg har fået et tandimplantat – sidstnævnte var faktisk en utrolig positiv oplevelse, da jeg troede, at det måtte være et kæmpe indgreb og meget smertefuldt. Men jeg mærkede stort set ingenting - jeg fulgte de retningslinjer, jeg fik, og efter noget tid havde jeg en flot tand, som ligner min naturlige tand på en prik.
Grunden til at behandlingerne har været så positive for mig er blandt andet fordi, at der bliver givet bedøvelse, der passer til netop den patient, der skal behandles, så man ikke oplever de pludselige smerter under behandlingerne, hvilket jeg netop var bange for.
Selve bedøvelsen foregår med en ” tryllestav”, som man knap kan mærke. Og når man ligger i stolen, kan man tydeligt mærke et meget nøje samspil mellem tandlæge og patient og klinikassistent hvilket giver en rolig, tryg og professionel atmosfære.
Eftersom jeg stort set har været alt igennem, som man kan få lavet, er jeg et levende bevis på, at man roligt og trygt kan gå ned på klinikken hos Rønn og Lund, og man vil opleve, at de er utrolig dygtige og kompetente, og de ved lige præcis, og på helt ærlig vis, hvad der er bedst for dig og dine tænder, og på hvilken måde tandlægebesøget kan blive en succes for netop dig."